↑ Tilbage til Hvad og hvor samler vi ind

Hvor bliver de forskellige ting sendt hen?

Tøj og sko til børn bliver dels sendt til børnehjem og dels til flygtningecentre. Hvis vi modtager helt nyt ubrugt tøj eller sko, bliver de sorteret fra og sendt til børn som har mistet deres far i krigen.

Tøj og sko til kvinder bliver sendt til flygtningecentre. Hvis vi modtager helt nyt ubrugt tøj eller sko, bliver de sorteret fra og sendt til kvinder som har mistet deres mand i krigen.

Tøj og sko til mænd bliver for det meste sendt til soldaterne ved fronten. Mange specielt de frivillige soldater, kæmper i deres eget tøj hjemmefra. De får varmt tøj, t-shiorts, undertøj, gode sko og støvler. Tøj og sko til lidt pænere brug og tøj til ældre mænd, jakkesæt mm endes til flygtningecentre,

Legetøj og bamser sendes dels til børnehjemmene dels til flygtningecentrene. Helt nyt ubrugt legetøh sendes til familier som har mistet deres far. legetøj i plastic, som kan vaskes/desinficeres, sendes til hospitalerne. Småt legetøj endes til en gruppe frivillige tandlæger, som bruger det som gaver til “flinke børn” der har været til tandlægen (som vi kender det herhjemme)

Legetøj, bøger og dvd’ere på dansk, sender vi videre til projektet “Mission Julegave”, drevet af kirken på Nyvej på Frederiksberg og til flygtninge i Danmark.

Køkkenting sendes til flygtningecentrene

Restpartier af bleer, hygiejneartikler mm sendes til flygtningecentre og til hospitalers fødegange

Hospitalsudstyr og tandlægeudstyr sendes til forskellige hospitaler og lægeklinikker

Computere, printere mm sendes til skoler i byen Sumy, hvor børnene undervises fra en meget tidlig alder i programmering. Ukraine er et af de førende lande indenfor programmeringsopgaver. Mange danske it-virksomheder har afdelinger i Ukraine, hvor softwareprogramrnerne programmeres.

Træpaller, såvel deciderede euro-paller som ukurante træ- og plasticpaller bruges på lageret til at sikre tingene mod fugt og til at transportere tingene til Ukraine.

Brugte flyttekasser. Bruges til pakning af legetøj og køkkenting. Tøjet pakkes i plasticsække. (da det ellers ville kræve 720 flyttekasser pr. lastbil)