May 04

Torsdag 12. maj – Afsendelse af vores første lastbil

Den danske virksomhed BIIR skulle have en halvfyldt lastbil afsted fra Jylland til Odessa. Inden da kørte den forbi “Hjælp Ukraine”s midlertidige lager hos Jakob Knudsen på Hovedgaden 57 i Hårlev. Lastbilen blev læsset med møbler til et plejehjem i Kiev og med 281 tøjsække til forskellige børnehjem. Med på læsset var også et “mass spetrometre” som vi har fået doneret af Novo Nordisk til Kiev Universitet. Et mass spectrometre måler vægten af molekyler og bruges til grundforskning i kræft.

011009019016

Apr 27

Bliv medlem

Bliv medlem af “Hjælp Ukraine”.
Kontingentet for 2016 koster 100 kr. årligt.

Kontingentet kan indbetales til reg. 4424 – konto 4865 359764 i Danske Bank
eller via Mobile Pay 25 54 42 48

Ønsker du at bidrage økonomisk til foreningen, kan betaling ske til samme konto.

Apr 23

Vi vil gerne låne din carport

“Hjælp Ukraine” søger at udbygge vores netværk af faste afleveringssteder rundt i og omkring København. Et fast afleveringssted er typisk en carport eller noget andet overdækket / et skur hos private. Her kan folk så aflevere tøj, sko, legetøj, køkkenting alt muligt, i lukkede sække eller godt tillukkede papkasser, således at de kan stå imod lidt slagregn, blæst og naboens nysgerrige og markerende katte.

Som fast afleveringssted kommer din adresse med på vores hjemmeside under “faste afleveringssteder”. Når der har samlet sig en lille stak, sender du en sms til Jakob Knudsen på 25 54 42 48, så kommer vi forbi og henter indenfor få dage. Er du interesseret i at bidrage til hjælpen til Ukraine ved at stille din carport til rådighed, så send en mail til Knudsen.jakob@Hotmail.com med oplysning om navn, adresse og tlf nr.

Apr 19

“Hjælp Ukraine” et land i krig

.
“Hjælp Ukraine” er en dansk humanitær forening som indsamler ting i Danmark og sender dem til Ukraine. Vi indsamler alt fra tøj og sko, legetøj, køkkenting, dyner til restpartier af bleer til møbler og hospitalsudstyr. Vi sender det indsamlede til en række forskellige ukrainske byer, til hospitaler, flygtningecentre og børnehjem. Vi støtter også soldaterne ved fronten med varmt tøj og tæpper ligesom vi har en særlig fokus på hjælp til familier, hvor faderen er invalideret eller faldet ved fronten eller som offer for præsidentens snigskytter på Maidan.

Du kan støtte vort arbejde, enten ved at donere ting eller ved at støtte os økonomisk. Vi tager imod støtte både fra privatpersoner og fra virksomheder. Virksomheder kan støtte officielt eller anonymt. Du kan også blive medlem af “Hjælp Ukraine”. Det koster 100 kr. årligt.

» Nyere indlæg